Buffeten på P3: Kom over til mig, så skal kødsaksen nok klare det!

Mathias og Anders er blevet enige om at få mere vildskab, spontanitet og wauw-faktor ind i Buffeten. Det nye mantra får værterne hele vejen fra en Katja Kean-orgasme til Jehovas Vidner-afhoppere i løbet af programmets kulørte time. I dag skal vi også have defineret Den Forbudte Ordbogs nyeste tilføjelse - kødsaks. Livstrafikmeldingerne melder om en defekt dieselpumpe i Hammel, en næsten færdigstrikket sweater på Nørrebro og en snart fyldt Føtex-parkeringskælder. Og så løser eksperterne lytternes problemer med verdens bedste råd.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.