Buffeten på P3: Man må godt tage en hånd op til brystet, hvis det er ens eget bryst

Mathias starter igen dagen ud med at vende nogle plader, og endnu engang bliver det altså uden lytterønsker - et budskab der har svært ved at tage fat. Men der er ingen regler uden undtagelser, og eftersom at Morten Messerschmidt har skrevet et musikønske ind til kulturministeren, gør vi en undtagelse, når han er med i dagens program. Og direkte fra de store politiske beslutninger til kæmpe fiskefileter! Et kunstværk af denne form, splitter nemlig borgerne i Aabenraa, og i den forbindelse beder vi jer om at fortælle os, hvad der splitter borgerne i jeres byer. Så er der premiere på Mathias hørespil "Hos tandlægen." - helt eksklusivt i Buffeten. Programmet byder naturligvis også på klassikerne "Det skal ikke ødelægge mit gode humør" og Lydlotteriet. Gæst: Morten Messerschimdt, politiker.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.