Buffeten på P3: Med døden af min hund døde min mors kærlighed også til mig

Vi starter ugen ud med et dramatisk sammenstød, når vi i den kulørte time dykker ned i historien om en begivenhedsfyldt bogreception. Det er nemlig kommet frem, at to danske kendisser endte i noget af en prekær situation. De er dog ikke de eneste, der har været udsat for voldsomme sammenstød, og Mathias og Kathrine kan også berette om deres egne sammenstød med andre kendte. Et ungt par i 'Luksusfælden' har brugt en masse penge på julekalendere og fyrværkeri, hvilket deres økonomi ikke helt kan holde til, men hvordan kan du selv spotte et overforbrug hos en bekendt? Frygt ej, du får en liste over alle faresignalerne her. Derudover skal vi også lege både 'Er det live?' og 'Lydlotteriet', så du kan bare slå lytterbøfferne ud med det samme.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.