Buffeten på P3: Nissen har gemt mit kærlighedsliv

Hold da op, hvor er der mange forældre, der døjer med børn, der tisser i sengen. Det er jo næsten en epidemi, bliver Mathias og Kathrine enig om i dagens forrygende udsendelse. Kathrine spørger Mathias til råds om sit TikTok-game, for skal hun mon være en dansemus, sjov eller følsom? Og mere sjovt og følsomt bliver det, når Medova-theen findes frem, og de kulørte blade findes frem. Vi lærer fx, at Lotte Heise har en nisse boende derhjemme, og det kan Kathrine relatere til. Den har nemlig både spist hendes slik og gemt kærlighedslivet væk. Tak, fordi du lytter med, forhåbentlig i DR LYD. Kvalitetsindhold til unge mennesker, og også til tunge mennesker.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.