Buffeten på P3: Det er julenisse-jazz drilleri

Må man spørge en kvinde, om hun er gravid? Vi tager hul på debatten som det første i dagens program, for vi er ærlig talt selv i tvivl. Det er tid til at give vores praktikant Sofie Sytnik feedback på hendes praktikforløb, men uheldigvis har Sofie forstået det som om, at hun skulle give os feedback. I dagens quiz ringer Frederik fra sengekanten for at fortælle os, hvad han kigger på. Vi slutter af med at høre om de værste julegaver, lytterne har modtaget, og om alt det der gør os i godt humør. Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.