Buffeten på P3: Så kunne man være klædt ud som en vædder

Det er endelig blevet fredag. Kathrine er alene i studiet i dag, men det skal ikke ødelægge hendes gode humør. Hun får rundet alle de kulørte historier, som vi ikke nåede i ugens løb. Da Kathrine ikke har lyst til at være helt alene i værtsrollen, går hun på jagt efter en medvært blandt lytterne og inviterer til åbent redaktionsmøde. Den store genåbning har betydet, at temabaserede restauranter er blevet et hit, men hvad kræver et godt tema egentlig, hvis man skal drive en restaurant? Lytterne får også masser af muligheder for at lege med i dag, når vi både kører en runde 'Er det live?' og en omgang 'Lydlotteriet'. Du kan få det hele og mere til i dagens afsnit af Buffeten NU.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.