Buffeten på P3: Vi skal ikke være lønførende, men onaniførende!

Pia Kjærsgaard har rigtig været ude og more sig - og ikke mindst har hun moret sig med sit iPhone-kamera. Hun har nemlig taget et billede, som har et helt nyt take på den klassiske selfie. Spørgsmålet er dog, om det er bevidst eller ej. Mathias og Kathrine vil ikke forpasse chancen for at lege med, så de sætter gang i Buffetens #PiaKChallenge, som fra i dag vil ramme internettet med fuld fart. Kathrine er faldet over en historie om en cypriotisk virksomhed, der har indført 30 minutters onanipause til de ansatte i særligt indrettede onanirum. Dette koncept har ikke ramt Danmark endnu, men kunne der var nogle arbejdspladser herhjemme, som kunne have gavn af et? Vi skal også lege både 'Er det live?' og 'Lydlotteri', og det bliver en fest som altid!

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.