Vi skal noget andet hver for sig

Det er en sorgens dag, for det er nemlig vores sidste dag - Buffeten lukker og slukker, og det viser sig, at det er noget, der sender rystelser gennem det danske kongehus. Når det nu er sidste udsendelse, må Kathrine og Mathias krybe til korset og indrømme en stor hemmelighed, men det er ikke uden omkostninger. Kathrine har besluttet sig for at gå efter sin drøm, og det har krævet en del træning, som hun naturligvis må involvere med Mathias i. Derudover får en heldig lytter i dag muligheden for vinde 1 million, og hvem har ikke lyst til det på en solrig fredag. Vi har også premiere på den nyeste version af quizzen 'Er Vagn live?'. APRILSNAR!

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.