Finansiering af ejendomme / Lånemarkedet i 2023

Finanstilsynet fokuserer i stigende grad på nye udlån til erhvervsejendomme. Vejledningen lægger op til at pengeinstitutterne skal sikre sig at låntagerne har tilstrækkelig økonomisk styrke. Der er skærpede krav til egenfinansieringen og der lægges op til at man udover at have en del økonomiske muskler, også skal have erfaring indenfor dette felt, hvilket man skal kunne dokumentere. Derfor vil nye og mindre spillere især blive udfordret på at kunne komme ind på dette område - og udenlandske investorer vil sandsynligvis få svært ved at dokumentere deres erfaring fra lignende projekter.Gæster i studiet er Steffen Bang-Olsen, advokat og partner, Kromann Reumert samt Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.Vært: Søren VejbyKoncept: Julie BrixProduktion/redigering: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold.

Om Podcasten

BusinessReview Ejendomme er podcasten der har fingeren på pulsen i ejendomsmarkedet. Hver 2. uge er der spændende gæster i studiet til en snak om den seneste udvikling og de nyeste tendenser i branchen.Hos BusinessReview vægter vi din indsigt i de specifikke brancher højest. Vi klæder dig på til morgendagens udfordringer, teknologier og løsninger ved at bringe dig de nyeste strømninger, på Businessreview.dk, på LinkedIn og direkte i din inbox. Vi har inddelt nyhedsstrømmen i respektive universer, så du kan fokusere på dit interesseområde uden forstyrrelser. Om det er den rivende udvikling i biotek- eller life science-industrien, de nyeste grønne løsninger eller den moderne ledelses best-practice, så finder du det her på siden. Alle artikler er bragt i samarbejde med vores partnere og er således sponsoreret indhold fra vores annoncetillæg.