#28 BYLYD On Water (I Københavns Kanal)

Lige siden København blev født for 850 år siden, har havnen været omdrejningspunkt for udviklingen. Det gælder også i dag, hvor grundsalget i havnen financierer metro-byggeriet og symboliserer København som en af verdens mest liveable cities. Men er Københavns Havn druknet i sin egen succes? Er kvadratmeterne blevet så dyre, at bykvalitet og fælles rum fortrænges af kønsløst developerbyggeri? Det er nogle af de ting, vi diskuterer i denne udgave af BYLYD - on Water, som oprindeligt er lavet som en havnerundfart i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox.   Om BYLYD#28 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer og Tobias Moe, Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Beautiful Burning World Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Foto: Adrian Täckman   BYLYD on Water er lavet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

Om Podcasten

BYLYD er Danmarks første podcast om stederne, vi bor og lever i – storbyen, forstaden og landsbyen.