Interview: Dan Thomassens italienske eventyr - om Dorgu, De Zerbi og livet i Lecce

Dan Thomassen, assistenttræner i Serie A for Lecce, gæster Calcio Kammeraterne og fortæller om sit italienske fodboldeventyr. Vi går i dybden med Dan Thomassens spillerkarriere, der startede da han som teenager tog til den norditalienske universitetsby Padova, taler om starten på hans trænerkarriere i italiensk fodbold og om hans hverdag som assistent i verdens smukkeste fodboldliga. Dan Thomassen kommer også ind på sit forhold til den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu, og deres samarbejde i dagligdagen i Puglia, og så giver den 43-årige dansker sin analyse af Serie A 2024 og ligaens svagheder og styrker sammenlignet med de øvrige europæiske topligaer. Ræk endelig ud til os med spørgsmål, ris og ros: calciokammeraterne@gmail.com Tak, fordi du lytter med!

Om Podcasten

Calcio Kammeraterne er din danske podcast om Serie A og italiensk fodbold. I podcasten vender Chris Kaiser og Joachim Voss de vigtigste historier fra verdens smukkeste fodboldland, Italien. I Calcio Kammeraterne analyserer og diskuterer Kaiser og Voss aktuelle historier og tendenser fra calcioens forunderlige verden og i særdeleshed fra verdens smukkeste liga, Serie A. Der er fokus på de største klubber i italiensk fodbold - Inter, Juventus, Milan, Napoli, Roma, Lazio, Atalanta og Fiorentina - men også et vågent øje på midterklubberne samt ikke mindst den altid spændende bundstrid i Serie A.