Interview med Oliver Christensen - Fortællinger fra Artemio Franchi - Atalantas store triumf
Calcio Kammeraterne er atter i Italien. Denne gang til Serie A-fodbold mellem Fiorentina og Napoli - Joachims hold mod Chris’. Hvem får håneretten? Vi bringer også nyt interview med den danske Viola-keeper, Oliver Christensen, lavet fra katakomberne under Stadio Artemio Franchi i Firenze. Er landsholdskeeperen tilfreds med sin første sæson i Serie A? Og hvad byder fremtiden på? Vi fejrer Atalantas store triumf i Europa League og ser frem mod det afgørende drama, der venter i 38. spillerunde. Og så diskuterer vi, om Fiorentina kan gøre Atalanta kunsten efter og tage en europæisk titel med hjem til Italien, når La Viola har mulighed for at vinde sit første trofæ i 23 år i den kommende Conference League-finale. Tidskoder: 04.00: Slutspurten i Serie A 14.54: Farvel til Ranieri og Kjær 28.46: Fortællinger fra Fiorentina-Napoli på Stadio Artemio Franchi 38.40: Interview med Oliver Christensen 50.25: Fejring af Atalantas og Gasperinis triumf i Europa League 01.00.00: Dramaet om den sidste nedrykningsplads i 38. runde 01.10.36: Fiorentina i Conference League-finalen Ræk endelig ud til os med ris, ros eller spørgsmål: calciokammeraterne@gmail.com Tak, fordi du lytter med!