Månedens Forsker: Gemytternes uoverensstemmelse - og andre grunde til skilsmisse

#10 2024 Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv? Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til. Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens. Vært er Nynne Bjerre Christensen 👉 Læs portræt: 'Karen Vallgårda skriver følelsernes, hemmelighedernes og skilsmissernes historie' 

Om Podcasten

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.