Live-interviews med modtagerne af Carlsbergfondets Forskningspriser 2024

For få uger siden modtog klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Q. Svejstrup Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews, som Raja og Svejstrup gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Rubina Raja fortæller bl.a. om sin forskning i gravportrætter fra oldtidsbyen Palmyra i det nuværende Syrien. Og Jesper Q. Svejstrup taler om sin forskning i transskription af gener og betydningen af denne for udviklingen af f.eks. kræft og neurologiske sygdomme.

Om Podcasten

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.