Brevkassen er åben

I dagens afsnit er Jonas Risvig og Anna Munch igen hjemme i Jonas’ lejlighed på Vesterbro. I dag er første gang, de to dykker ned i nogle af de spørgsmål, som er dumpet ned i brevkassen på Annas Instagram. De får vendt alt fra frygten for at spilde sin ungdom, til opkast i en kørerlærers bil, at have irriterende klassekammerater og selvfølgelig meget mere. Endnu engang er hot topics Annas negle, hendes manglende lugtesans og den kommende loppebod – hvem mon hun har den med, og får hun nogensinde fikset sine negle?

Husk at der ligger en Cirkus-playliste på Spotify med alle Jonas’ og Annas yndlingstunes.

Værter: Anna Munch og Jonas Risvig
Produktion og klip: Ida Frisk Carstensen og Emilie With
Musik: Frej Levin

Om Podcasten

Podcasten Cirkus er, som titlen antyder, et cirkus. Et cirkus af ideer, der igennem værterne Anna Munch og Jonas Risvig bliver sat ud i manegen i en ugentlig podcast for unge, hvor alt drives af skaberkraften i studiet og hos lytterne. Lytterne skal nemlig være med til at forme og sætte dagsordenen for programmet via interaktion på Jonas’ og Annas sociale medier.
Cirkus er den unge stemme i de voksnes debat. Det er leg og indsigt, men først og fremmest gode ideer, der blot venter på at få pustet liv i sig.