Cirkus er tilbage! Men hvad skal vi egentlig med vores liv?

’Cirkus’ med Anna Munch og Jonas Risvig er tilbage. Her får du de velkendte gode samtaler, som denne gang ofte finder sted hjemme hos Jonas. Samtidigt, som noget helt nyt, har Heartbeats og Copenhagen Skills arrangeret forskellige jobs, som Anna skal ud at afprøve i løbet af sæsonen. Men i første episode catcher Jonas og Anna op og taler om, hvad der er sket siden sidst, og hvad deres forventninger er til den kommende tid. Anna har fået lavet fregner, men hvorfor, og hvad synes hun selv om det? Og selvfølgelig spekulerer Anna og Jonas over, hvordan Anna i denne sæson vil klare de mange forskellige udfordringer på arbejdsmarkedet, hun bliver kastet ud i.

Husk at der ligger en Cirkus-playliste på Spotify med alle Jonas’ og Annas yndlingstunes.

Værter: Anna Munch og Jonas Risvig
Produktion og klip: Ida Frisk Carstensen og Emilie With
Musik: Frej Levin

Om Podcasten

Podcasten Cirkus er, som titlen antyder, et cirkus. Et cirkus af ideer, der igennem værterne Anna Munch og Jonas Risvig bliver sat ud i manegen i en ugentlig podcast for unge, hvor alt drives af skaberkraften i studiet og hos lytterne. Lytterne skal nemlig være med til at forme og sætte dagsordenen for programmet via interaktion på Jonas’ og Annas sociale medier.
Cirkus er den unge stemme i de voksnes debat. Det er leg og indsigt, men først og fremmest gode ideer, der blot venter på at få pustet liv i sig.