Københavnerfasen

I denne episode af ’Cirkus’ skal Jonas Risvig og Anna Munch tale om det, der fylder i deres liv lige nu. For Annas vedkommende er det hendes kommende studietur, og for Jonas er det hans nye fingertatoveringer. Derudover skal Anna også tage sin første kandidattest med kyndig hjælp og vejledning fra Jonas. Men Jonas har også fået nok af Annas pessimisme, så han får hende til at
opridse sin elske-liste. Hør, hvordan det går.

Husk at der ligger en Cirkus-playliste på Spotify med alle Jonas’ og Annas yndlingstunes.

Værter: Anna Munch og Jonas Risvig
Produktion og klip: Ida Frisk Carstensen og Emilie With
Musik: Frej Levin

Om Podcasten

Podcasten Cirkus er, som titlen antyder, et cirkus. Et cirkus af ideer, der igennem værterne Anna Munch og Jonas Risvig bliver sat ud i manegen i en ugentlig podcast for unge, hvor alt drives af skaberkraften i studiet og hos lytterne. Lytterne skal nemlig være med til at forme og sætte dagsordenen for programmet via interaktion på Jonas’ og Annas sociale medier.
Cirkus er den unge stemme i de voksnes debat. Det er leg og indsigt, men først og fremmest gode ideer, der blot venter på at få pustet liv i sig.