Vi er tilbage med samtykke, blæksprutter og en ny idé

Cirkus er tilbage! Det er blevet et nyt år og det er tid til, at vi samles i Cirkusstudiet igen. Det gør vi med et åbent redaktionsmøde, hvor vi diskuterer hvilken retning Cirkus skal gå i den kommende tid. Vi diskuterer ny samtykkelov, og hvordan Anna og hendes venner taler om og håndterer samtykke i deres vennegruppe. Jonas får revset en joke fra hans instagram og Anna hævder, at hun aldrig er akavet. Og sidst men ikke mindst, så får vi endelig en anmeldelse af blækspruttefilmen. Du hørte det her først.Programmet er tilrettelagt af Marta Skielboe

Om Podcasten

Podcasten Cirkus er, som titlen antyder, et cirkus. Et cirkus af ideer, der igennem værterne Anna Munch og Jonas Risvig bliver sat ud i manegen i en ugentlig podcast for unge, hvor alt drives af skaberkraften i studiet og hos lytterne. Lytterne skal nemlig være med til at forme og sætte dagsordenen for programmet via interaktion på Jonas’ og Annas sociale medier.
Cirkus er den unge stemme i de voksnes debat. Det er leg og indsigt, men først og fremmest gode ideer, der blot venter på at få pustet liv i sig.