EP III: Italien efter Corona

I dagens program tager vi fat på Italiens skrantende økonomi, der med Corona-krisen står overfor endnu større lån og underskud på de offentlige finanser. Vi skal tale om de politiske og økonomiske udfordringer som Italien står med i dag og kommer til at stå med på den anden side af Corona-krisen og mange år ud i fremtiden. Vi skal tale om de slagsmål som lige nu finder sted i EU. Min gæst er Bernhard Hagen.

Om Podcasten

Colosseum er en podcast om Italien på godt og ondt. En arena, hvor vi vender alt fra politik til pasta, mode til Machiavelli, og ikke mindst prøver at blive lidt klogere på, hvorfor den vidunderlige rodebutik støvlelandet er - lige siden Romerrigets storhedstid har draget folk og fæ. Hvad er det med landet, der gør det så svært at regere og endnu sværere at modstå?