Episode 12: Intelligente skolemøbler og mikrocomputere – computationelle kompetencer i folkeskolen

I denne episode skal vi især fokusere på informatikfaglighed i folkeskolen. Mere specifikt ser vi på forsøgsfagligheden teknologiforståelse, som er et projekt på 46 udvalgte skoler i hele landet. Målet med forsøget er at undersøge, hvordan man på alle klassetrin kan undervise i mange forskellige aspekter af elevernes teknologiforståelse, fra techgiganternes indflydelse til helt grundlæggende programmering.

Om Podcasten

Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse. Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene. Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk . Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB, i samarbejde med It-vest.