Lydvandring: Under fire øjne 2

Tag på en vandring gennem Ørestad i selskab med en kvindelig fortæller. Association og erindring vil føre jer gennem en foruroligende fortælling om en by under konstruktion med et menneske, som forsøger at finde sig selv i netop denne by. I kan godt tage vandringen efter mørkets frembrud, hvis I har stærke nerver.

Om Podcasten

Lydvandringer i Ørestad er fem podwalks produceret i 2008 af studerende fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Lydvandringer i Ørestad giver fem forskellige blik på Ørestad, som den så ud i 2008 - midt mellem byplanlægning og byliv. Lydvandringerne graver sig ind bag den ny bys facade og fortæller historier, du ikke vidste fandtes i den forblæste Ørestad. De fem podwalks er resultatet af et undervisningsforløb på grunduddannelsen i litteraturvidenskab i efteråret 2007. De repræsenterer et nyt bud på formidlingen af by og arkitektur.