Folkets skole

Lort i håndvasken, lav faglighed og knytnæver i skolegården. Det er - nogle steder - hverdagen i den danske folkeskole. Færre uddanner sig som lærere, og flere flytter deres børn på privatskole. Derfor skyder damerne det nye skoleår i gang med spørgsmålene: Hvorfor er der ikke mere prestige i at være lærer? Hvorfor er folkeskolen vigtig? Og (hvordan) skal den reddes? Skriv til damerne@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer, du ønsker, at damerne tager op. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Redaktør: Silke Fensman. Jingle: Amy Winehouse.

Om Podcasten

De tre markante meningsdannere Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen er veninder. Hver uge diskuterer de tidens vigtigste tendenser og forsøger at tolke den moderne tidsånd, mens de går nysgerrigt på opdagelse i hinandens synspunkter, forskelligheder og erfaringer. Hør flere afsnit i DR Lyd