Nye tider i gamle kongehuse

I 'Rebel Royals' på Netflix kan alle opleve kærlighedshistorien mellem en shaman med flagrende gevandter og flydende seksualitet og en norsk prinsesse. Udover at være tåkrummende og underholdende giver dokumentaren anledning til en principiel drøftelse af kongehuset som institution i dag, og derfor spørger damerne: Hvorfor er det så svært for de nye kongelige at være kongelige? Og hvad skal et moderne demokrati med et kongehus - særligt hvis medlemmerne ikke er til at skelne fra realitydeltagere? Skriv til damerne@dr.dk med dine spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sophia Hermansen. Producer: Klara Witt. Redaktør: Silke Fensman. Jingle: Amy Winehouse.

Om Podcasten

De tre markante meningsdannere Anne Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Gotfredsen er veninder. Hver uge diskuterer de tidens vigtigste tendenser og forsøger at tolke den moderne tidsånd, mens de går nysgerrigt på opdagelse i hinandens synspunkter, forskelligheder og erfaringer. Hør flere afsnit i DR Lyd