Mens Vi Venter kap. 4: Gør det selv jul m. Sabina

Pyntningen af juletræet og julebordet er næsten ceremonielt i de fleste hjem – en vigtig tradition, der skaber rammen for den perfekte julestemning. Men nogle gange kan det være svært at finde den helt rigtige kreative gnist. Derfor har jeg inviteret Sabina fra Instagram-profilen @sabinasverden med, for hun er ekspert i hjemmelavet julepynt og kreative idéer, der gør julepynten både personlig og unik. I selskab med Sabina får du masser af inspiration til, hvordan du kan gøre både træet og bordet ekstra særligt i år – uanset om du er til det klassiske eller noget mere moderne. Med hendes kreative tips og tricks kan du skabe en magisk julestemning i dit hjem. Rigtig god fornøjelse og god jul!Gæst: Sabina Therese Haysen

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.