Ultimoudstedelser, udenlandske investorer og PAL-skat

Der sker som altid en masse i dansk realkredit! Her i årets sidste podcast kommer vi vidt omkring: Vil stor ultimoudstedelse give spændudvidelser? Hvad betyder lukningen af 4% 56IO for udtræk til april-terminen? Er udlandet og japanske investorer på vej tilbage til dansk realkredit, og hvad har PAL-skat og OAS'erne med hinanden at gøre? Og som bonus kan du lytte efter, om du kan fange hvornår Jacob siger, at lukke-effekten er 2-6%, hvor han selvfølgelig mener 2-6 basispunkter (bp). Lyt med her og bliv klogere!

Om Podcasten

Velkommen til Danmarks grundigste realkreditpodcast - podcasten skabt til institutionelle investorer, der handler med danske realkreditobligationer, men alle er velkomne til at lytte med. Vi går i dybden med de afgørende detaljer om alt fra udtræk og refinansieringsauktioner,  til udenlandske investorer, låntageradfærd  og meget mere! Hver episode leverer vores egne eksperter skarpe analyser af de nyeste data og begivenheder og diskuterer aktuelle muligheder og risici i markedet - så du altid er opdateret på hvad der driver dansk realkredit lige nu!