Jernhatten og Mols Bjerge (12)

Der skal arbejdes lidt for at komme rundt i Mols Bjerge i Østjylland, hvor naturen som navnet antyder er dejligt kuperet. Det skal man nu ikke være ked af, for det gør os godt på flere måder, forklarer læge Kjeld Fredens på en tur opad Jernhatten. Her får du også meget foræret, når det kommer til at få den her lidt overvældende følelse af storhed, som naturen kan give os. Den fås nu flere steder i området – også på Agri Bavnehøj, Mols Bjerges højeste punkt, som biolog og naturformidler Anita Søholm (foto) tager os med op på, mens hun forklarer om naturen på det sted, hvor hun har tilbragt flest år af sit liv. Vært og producent: Dorte Dalgaard

Musik: Dans & Lær

Om Podcasten

Dorte Dalgaard er taget ud for at teste den nye Naturkanon. Her kan du tage med ud i alle 15 særligt udvalgte naturområder. De er fordelt over hele landet og i hvert område møder du mennesker, som det har en betydning for - og som kan fortælle deres historie om naturen og hvad den betyder for os.