#19 - Iben Nagel Rasmussen om stofbrug, stofkultur og ungdomskultur i 1960'erne, hvor hun var en vaskeægte hippie

Vi har i samarbejde med foreningen Psykedelisk Samfund, været i Jylland og har besøgt Iben Nagel Rasmussen der er skuespillerinde ved Odin Teateret samt forfatterinde. Iben har skrevet flere stykker, deriblandt stykket "Itsi Bitsi" - det har hun kunne i kraft af, at hun er ekskæreste med poeten og sangeren Eik Skaløe. Det var hun i 1960'erne, hvor hun levede livet som en vaskeægte hippie. Ikke sådan en moderne hippie der læser på RUC og går i genbrugstøj, men sådan en der rejste ud i verden uden en krone på lommen, og først kom tilbage år efter. Vi har besøgt Iben for at få en fortælling om stofbrug og stofkultur i 60'erne. Dengang hvor LSD kom til Danmark, men hvor man jævnfør Ibens fortælling også tog alt muligt andet, og hvor det for en skare også endte rigtigt galt. I samtalen deltager også Martin Kufahl der er formand for psykedelisk samfund og vært Oliver Rumle Hovmand.

Om Podcasten

Dansk Psykedelika er et podcast om psykedelika med fokus på den danske vinkel.