Amagermanden - del 1: Sagen der rystede Danmark

To dræbte kvinder, flere voldtægter og røverier. Du har måske før hørt om Amagermanden. Måske kan du huske noget med en drabs- og voldtægtsmand, som hærgede på Amager i København flere årtier? I denne podcast i tre afsnit kommer du helt tæt på de fagfolk, som arbejdede med sagen og de detaljer, som til sidst fældende serieforbryderen. Vi hører deres personlige overvejelser undervejs i efterforskningen, de mange spor og det retslige efterspil. Hvordan brik på brik faldt på plads i én sag, mens nye sager også piplede frem. Dette er første afsnit. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, og anklager Anne Birgitte Stürup. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.