Amagermanden - del 2: Jagten sættes ind

Sivende gas, et sålaftryk i en chokoladeæske og en død kvinde rullet ind i et tæppe var nogle af de spor, politiet stod med i en uopklaret drabssag. Snart skulle det vise sig, at gerningsmanden ikke alene havde dét drab på samvittigheden, han havde begået alvorlig personfarlig kriminalitet i mindst tre årtier. Eksperterne i denne podcast har alle arbejdet tæt med efterforskningen af sagen mod Amagermanden og det retslige efterspil. I denne episode hører vi, hvordan en skolekammerats vidneudsagn blev første nøgle til efterforskningens succes. OBS: Dette er andet afsnit, så mangler du at lytte til afsnit 1, så gå tilbage og start der. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og anklager Anne Birgitte Stürup. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.