DØDENS KUTTER

En fatal fisketur i Nordsøen, en akut redningshelikopteraktion og fem formodede gerningsmænd på åbent farvand er nogle af de ting, du kommer til at høre om i denne special udgave af Danske Drabssager. Vi ser nærmere på begivenhederne, der førte til et besætningsmedlems voldsomme død, vi hører om udfordringerne ved en drabsefterforskning, når gerningsstedet driver rundt på åbent hav, og så dykker vi ned i den opsigtsvækkende retssag, hvor nævninge trodsede de retsmedicinske konklusioner.Medvirkende: Forsvarsadvokat i sagen Mette Grith Stage, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere drabschef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen. Vært: Journalist og forfatter Stine Bolther 

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.