DE TILFÆLDIGE DRAB - Petergruppen del 1

I løbet af de sidste år af Anden Verdenskrig eskalerede volden, bygninger blev bombet og antallet af drab på tilfældige personer rundt om i Danmark steg. Det var aldrig til at vide, hvornår modstandsbevægelsen eller terrorgrupper ledet af naziregimet slog til, og de mange blodige anslag under det besatte Danmark rystede befolkningen. I dette første særafsnit tager vi hul på en miniserie i tre dele om den kriminelle organisation, der fik navnet Petergruppen. Hvem var de? Hvilke forbrydelser, stod de bag? Hvorfor skulle flere hundrede tilfældige borgere dø? Og hvordan blev gerningsmændene til sidst afdækket og stillet for en dommer?Medvirkende: Politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand.Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther 

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.