Drabet i kælderen

Raseri, hævnfølelse, vrede. Det er noget af det, som kan få følelserne i kog, og nogle gange går det så galt, at en person griber til våben og gør noget fatalt. Det er essensen af øksedrabet, som du skal høre i denne episode af Danske Drabssager. Vi skal med drabsafdelingen i København på arbejde, og høre om jagten på en gerningsmand, ingen havde set eller hørt noget til. Retsmedicinernes undersøgelse af liget, der først blev fundet mere end 14 dage efter døden var indtrådt. Blodstænksanalyser, bittesmå dna-prøver og en videoovervågning, som blev et gennembrud i sagen. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, og anklager Anne Birgitte Stürup. Vært: Journalist og krimireporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.