Likvideringen af radioværten

Da ofret sætter sig bag rattet på sin bil, bliver han kort efter likvideret på tæt hold af en mystisk mørkemand. Det er det dramatiske drab, du skal høre om i dette afsnit af Danske Drabssager. Ofret var en kendt radiovært, og politiet blev kastet ud i en langstrakt efterforskning, som til sidst fandt sin afslutning. Og samtidig gik en af de dømte fra en straf på livsvarigt fængsel til at stå på gaden som en fri mand. Medvirkende: Tidligere drabschef Jens Møller Jensen, drabsefterforsker Allan Juul Laugesen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Vært: Krimireporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut.

Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.

Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.