Lundin-sagen: De forsvundne lig

I sommeren 2000 forsvandt en mor og hendes to drenge på 10 og 12 år pludselig. Var de rejst på ferie - eller var der sket en forbrydelse? Politiet kom hurtigt på sporet af en mand, som i USA havde siddet i fængsel, dømt for drabet på sin mor. Han var siden blevet udvist til Danmark, og havde indledt et forhold til den nu forsvundne kvinde. Kriminalteknikker Bent Hytholm Jensen og retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller i dette afsnit om hvordan de arbejdede nat og dag for at finde ud af, hvad der var sket. Advokat Jakob Buch-Jepsen og tidligere drabschef Jens Møller Jensen perspektiverer sagen og gør os klogere på forskellen på livstidsdom og straffen forvaring. Medvirkende: Tidligere drabschef, Jens Møller Jensen, Advokat, Jakob Buch-Jepsen, professor i retsmedicin, Hans Petter Hougen og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. Vært: Stine Bolther Produceret af Bauer Media og True Crime Agency.

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen. I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter. Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.