PUDEDRABET

Et særligt alarmopkald og et blødt gerningsvåben er noget af det, som gør denne sag helt usædvanlig. Det handler bl.a. om en voldelig ægtemand og en stålfast kvinde i denne udgave af Danske Drabssager, hvor vi går tæt på politiets arbejde med at opklare et drab, der umiddelbart blev tilstået allerede mens det blev begået. Men arbejdede gerningsmanden alene eller var der andre med til drabet? Og hvilken straf giver man til en, der ikke er helt rask?Medvirkende: Tidligere drabschef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen. Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.