ROCKERKRIGENS FØRSTE OFFER

Midt imellem tilfældige flypassagerer og andre civile blev der pludselig afgivet en lang række skud, og en mand blev dræbt mens flere andre blev alvorligt såret. Det blev senere betegnet som et mirakel, at ingen civile blev ramt og at der ikke kom flere dødsofre i kølvandet på det blodige attentat i Københavns Lufthavn. Sammen med en række fageksperter går vi tæt på de hektiske, kaotiske tilstande i minutterne efter drabet og drabsforsøgene, vi hører om politiets massive efterforskning i et ellers lukket miljø og så skal du høre, hvordan en rockers snak i en mobiltelefon fik store konsekvenser for hans ellers så gode venner.Medvirkende: Tidligere drabschef Ove Dahl, forfatter Carsten Norton, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, retsmediciner Hans Petter Hougen og tidligere anklager Anne Birgitte Stürup. Vært: Krimireporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen. I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter. Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.