DEN ETBENEDE TERRORIST - Bomben, del 1

Fredag den 10. september 2010 flængede et brag luften i København, da en voldsom eksplosion fandt sted på et toilet på Hotel Jørgensen tæt på Nørreport. I to afsnit går vi tæt på en terrorsag, der chokerede hele Danmark. Men hvem var den ukendte terrorist, der kom til Danmark med ét ben og fire falske identiteter og som nægtede at sige et ord, da han blev fanget i Ørstedsparken? Hvordan fandt man ud af hans rigtige navn? Var han en ensom ulv eller arbejdede han for en terrorcelle? Og hvordan kunne man få ham dømt for terror, når hans mission aldrig blev ført ud i livet?Medvirkende: Tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen og tidligere kriminaltekniker og gerningsstedskoordinator ved Rigspolitiet Henrik Skov Nielsen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.