FORBRYDERNE BAG SKÆRMEN - del 1 - Den danske misbruger

Igennem fem år sad en dansk mand i København bag sin computerskærm og bestilte seksuelle overgreb og voldtægter af over 20 børn på den anden side af jorden. Overgrebene skete på Filippinerne, men en dag blev han afsløret, og dansk politi gik ind i sagen. Hør i denne og næste episode hvordan de digitale sexforbrydere arbejder. Vi går tæt på dem, som downloader, deler og bestiller misbrugsmateriale eller overgreb af også helt små børn på internettet. Hvem er de? Hvad er deres typiske forbrydelser? Og hvem er det, der sporer og optrevler de pædofile netværk i Danmark? Medvirkende: Politikommissær fra Nationalt Cyber Crime Center, NC3Sasha Maria Nelleman Nielsen og IT-efterforsker Christian Yde Græns.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.