FRISTADEN - Undercover-agent i Pusherstreet

I to episoder dykker vi ned i historien om den kriminelle handelsgade Pusherstreet på Christiania i København. Fra det første banale hashsalg på den besatte kaserne til indtoget af hashboder, bandeopgør og hårde stoffer.  I denne første episode går vi tæt på den verdenskendte gades opstart. Med udgangspunkt i daværende betjent i Uropatruljen Mogens Lauridsens fortælling, hører vi om hvordan det var at være undercover-betjent i Pusherstreets betændte og brogede miljø af narkogangstere. Med i studiet er også rocker-bande-ekspert Carsten Norton, som kender Pusherstreets historie indgående.Medvirkende: Tidligere politiinspektør Mogens Lauridsen og forfatter, journalist og rocker-bande-ekspert Carsten NortonVært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.