GERNINGSSTEDETS HEMMELIGHEDER

Hvor meget kan et gerningssted afsløre om den afdødes sidste timer? Hvordan sikrer man sig, at afgørende spor ikke går tabt? Og hvilke kreative metoder kan en kriminaltekniker tage i brug, når et gerningssted viser sig at være udfordrende? Det går vi tæt på i denne episode af Danske Kriminalsager, hvor tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen fortæller om flere af de metoder, han har brugt igennem sin karriere.Medvirkende: Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.Vært: Journalist Katrine Fuglsang

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.