Kom med bag tremmerne - samtaler i fængslet del 2

Hvordan er det at sidde i fængsel? Hvordan er dagligdagen? Og hvordan undgår man at udvikle angst, når man sidder 23 timer alene i et lille aflåst rum?Vi går i denne episode tæt på de mange fordomme, der er om indsatte. Kan man blive et bedre menneske af at sidde i fængsel? Er der nogen, der er anklaget for noget, de ikke har gjort?Hør også hvordan det er som kvinde at møde mænd, der har et stort had mod kvinder og har vist sig villige til at begå vold mod dem.Og så skal du høre, hvad man gør, hvis den forbryder, man sidder overfor pludselig siger, han er forelsket i en? Medvirkende: Psykiatrisk sygeplejerske Linda Møllgren og kriminalpsykolog Charlotte KappelVært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.