Danskerbingo: Hidsige heste og pant til pandaer

Under dette års Vuelta a España fik seerne øje på lidt mere end bare gode cykelben. En lille, kæk hampplantage på en tagterasse blev fanget af nyhedshelikopteren der filmede løbet. Henrik har ligeledes oplevet at få ødelagt dagen af et cykelløb. Han og familien var nemlig på vej hjem fra ferie, men blev blokeret af en enkeltstart, kun 100 meter fra deres hjem. Danskerbingos store historie-kæde går ind i sin fjerde uge. Vi er desværre atter engang endt i et tematisk sort hul. Laura trækker os i en lidt anden retning med hendes fortælling om dengang hun fik bøllebank af to heste. Det militære træningsområde i Oksbøl skal udvides til over dobbelt størrelse. Men uanset hvor meget plads man har at træne på, kan der altid ske ting man ikke er klar på. Militærtræningen indebar ikke øvelse i at malke køer, men ikke desto mindre tog Storm sagen i egen hånd, da han som udstationeret så nogle køer der trængte til at få tømt yveret. Bjørne Corydon er også kommet med hjem igen efter Ungdommens Folkemøde, og sikke et held! Vi skal nemlig have trukket en god seddel. Den seddel bringer os i kontakt med Louise, der sammen med sin bror stadig får vasket tøj hos mor og far, selvom de for længst er flyttet hjemmefra. Den ordning benytter Mark sig også af. Han spiser nemlig hos sine forældre næsten hver dag. Det er en af frynsegoderne ved kun at have flyttet 100 meter væk hjemmefra. Gud, hvor er der dog mange kedelige ting derude. Men selv de kedeligste ting kan gemme på en god historie. Katrin og hendes venner var nede og pante en helvedes masse flasker efter fest. En meget utålmodig mand satte dog en stopper for drømmen om pizza og det søde liv. Emma var pantarbejder af den gamle skole, så hun ringer lige ind og forklarer hvordan det fungerer. I denne uge snakker vi om chefen fra helvede. Vi har spurgt lytterne hvilke historier om chefer de vil høre, og i første omgang skal vi finde nogen der har skrevet til deres chef imens de var pivstive. I Daniels tilfælde var det dog omvendt, da hans navn lå lige op af ekskærestens navn i chefens telefonbog. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om Podcasten

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen. Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang. Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.