Danskerbingo: Kolonihavebingo pt. 1

Det meste af Danmark er gået på ferie. Og det er vi også. Eller næsten. Vi er i hvert fald rykket ud i producerende redaktør Henrik Svoldgaards kolonihave - praktikant, Morten Nabild, har tændt op i grillen, og vi gør klar til to dage med ægte dansk sommerstemning live fra sommerlandet. Lyt nu bare med. Du har jo alligevel ferie. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om Podcasten

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen. Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang. Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.