KRIMISPECIAL

I denne uge har vi ændret lidt på formatet. Vi snakker faktisk ikke om dårlig musik - i hvert fald ikke direkte dårlig musik. I denne uge handler det i stedet om nogle af menneskene 'bag' musikken og hvilken betydning det har for musikken når disse mennesker viser sig at være på kant med loven (på MEGET forskellige måder). Vi diskuterer hvorvidt man skal kunne skille værket fra kunstneren og om man kan tillade sig at støtte kriminelle musikere - men heldigvis har Lærke lavet en quiz så det ikke bliver alt for langtrukkent.

Om Podcasten

Programmet Dårlig Musik vil forsøge at undersøge og afgrænse dårlig musik. Vi vil finde ud af, hvad der gør musik dårligt, og om man egentlig overhovedet kan blive enig om, hvad der er godt og dårligt. I hvert program tager vi fat i et emne, som vi går i dybden med og forsøger på en time at komme frem til en konklusion. Musikken fra programmet kan findes på Uniradioens Spotify-profil i playlisten 'Dårlig Musik'. Link til playlisten: https://shorturl.at/twCP3