Identitetstyveri og krisetider

Mode-influencere er endt i SoMe-gabestokken efter, at Politiken har lavet en opgørelse over deres klimaaftryk. "De skulle skamme sig", mener den vrede forsamling. Der er også dårlig stemning mellem verdenslederne, men trives Mette Frederiksen egentlig ikke i kriser? Vi vender lige historien om Sisse Sejr-Nørgaard, der har chikaneret en kvinde 81 gange ved at bruge offerets oplysninger til bl.a. at tilmelde hende nyhedsbreve. En anden influencer har skabt dårlig stemning, fordi han vil have kvinder på vejskilte i trafikken, og Det Hvide Hus gør sig selv upopulære, når de poster ASMR-videoer med folk, der skal deporteres. Skriv til: daarligstemning@dr.dk Værter: Adina Ren og Anna Olrik. Producer: Thea Egestrand. Redaktør: Silke Fensman.

Om Podcasten

Den dårlige stemning rumsterer på internettet, i det politiske landskab, i det store udland og rundt omkring i lille Danmark. Den optræder i nyhedsbilledet, afslører magtkampe og driver folk til tasterne på sociale medier. Hvem har skabt den dårlige stemning? Og hvordan kunne det gå så galt? Det undersøger journalisterne Adina Ren og Anna Olrik, når de hver uge afdækker den dårlige stemning og konfronterer de involverede. Her får du serveret de bedste nyheder med de værste vibes gennem skæve analyser og et kritisk blik.