Kebabser og Trumps håndskade

Er ordet 'Kebabser' overhovedet sjovt? En 29-årig mand er blevet dømt i landsretten for sine racistiske jokes. Komiker og vittighedsekspert Brian Mørk forklarer os, hvad en objektivt sjov joke er. Peter Skaarup har forsøgt at skabe dårlig stemning over en Ramadankalender, og Inger Støjberg er træt af unge demonstranter. Verden undrer sig over Trumps blå mærke på hånden, og så er endnu et medlem af Moderaterne stået af klovnebussen. Vi besøger også lige DR-programmet Tæt på sandheden, der er kommet i grønlandsk modvind, og måske kunne have brugt en såkaldt mangfoldighedskonsulent. Skriv til: daarligstemning@dr.dk Værter: Adina Ren og Anna Olrik. Producer: Thea Egestrand. Redaktør: Silke Fensman.

Om Podcasten

Den dårlige stemning rumsterer på internettet, i det politiske landskab, i det store udland og rundt omkring i lille Danmark. Den optræder i nyhedsbilledet, afslører magtkampe og driver folk til tasterne på sociale medier. Hvem har skabt den dårlige stemning? Og hvordan kunne det gå så galt? Det undersøger journalisterne Adina Ren og Anna Olrik, når de hver uge afdækker den dårlige stemning og konfronterer de involverede. Her får du serveret de bedste nyheder med de værste vibes gennem skæve analyser og et kritisk blik.