Skolepigefnis, ulve og muslimer

En historiker har skabt dårlig stemning på internettet, efter at han har kaldt to DR-værter for fjantede piger. Er det nedværdigende sprogbrug? Der er dårlig stemning i BTs kommentarspor, fordi muslimske studerende bryder reglerne og giver sig til at bede på skolen. Vi quizzer Christine Cordsen i "Er det Messerschmidt eller Manniche?" og sender en kærlig hilsen til Digitaliseringsminister Caroline Stage, som har pisset internettet af i en Instagram-video. Skriv til: daarligstemning@dr.dk Værter: Adina Ren og Anna Olrik. Producer: Thea Charlotte Egestrand. Redaktør: Silke Fensman.

Om Podcasten

Den dårlige stemning rumsterer på internettet, i det politiske landskab, i det store udland og rundt omkring i lille Danmark. Den optræder i nyhedsbilledet, afslører magtkampe og driver folk til tasterne på sociale medier. Hvem har skabt den dårlige stemning? Og hvordan kunne det gå så galt? Det undersøger journalisterne Adina Ren og Anna Olrik, når de hver uge afdækker den dårlige stemning og konfronterer de involverede. Her får du serveret de bedste nyheder med de værste vibes gennem skæve analyser og et kritisk blik.