Store patter og gode gener

Den amerikanske skuespiller Sydney Sweeney skaber dårlig stemning med en jeans-kampagne, hvor hun fremviser sine gode gener som hvid, blåøjet og blond. Til gengæld har Donald Trump og DF det optur over kampagnen. En anden krop, der har skabt virak, er den seks meter lange statue "Den Store Havfrue" ved Dragør Fort. Statuen er blevet beskyldt for at være for vulgær og pornografisk. Men hov! Ser teenage-havfruepatter ikke sådan ud? Aalborg Zoo har gjort sig upopulær verden over, fordi de efterspørger folks husdyr som foder til rovdyrene. Vi spørger chefzoolog, om det virkelig kan passe, at tigre ikke spiser hunde? Og kan Isam B optræde uden at blande religion og politik ind i det? Skriv til: daarligstemning@dr.dk Værter: Anna Olrik og Adina Ren. Producer: Thea Egestrand. Redaktør: Silke Fensman.

Om Podcasten

Den dårlige stemning rumsterer på internettet, i det politiske landskab, i det store udland og rundt omkring i lille Danmark. Den optræder i nyhedsbilledet, afslører magtkampe og driver folk til tasterne på sociale medier. Hvem har skabt den dårlige stemning? Og hvordan kunne det gå så galt? Det undersøger journalisterne Adina Ren og Anna Olrik, når de hver uge afdækker den dårlige stemning med et satirisk glimt i øjet og konfronterer de involverede. Her får du serveret de bedste nyheder med de værste vibes gennem skæve analyser og et kritisk blik.