17: Smager en digitaliseret burger bedre?

Nej! En digitaliseret burger smager ikke bedre, men digitalisering og intelligent brug af data skaber en langt bedre gæsteoplevelse. I denne uge serverer Dataklubben den perfekte menu: data, en frisklavet burger og en CEO med en klar holdning! Dataklubben er på besøg hos Jens Broch, CEO i Sunset Boulevard, til en snak om at skabe en bedre forretning og en bedre gæsteoplevelse via intelligent brug af data og digitalisering.    Hos Sunset Boulevard sker digitaliseringen og brug af data med 180 km/t; en udvikling som dog ikke sker iført en ubetinget ja-hat. Nye data-initiativer skal gøre en forskel og have et tydeligt mål - ellers skal man lade være! Så hvordan gør Sunset det nemt for restaurantcheferne at tage action på nye indsigter i en travl hverdag, hvor hvert sekund tæller i den samlede gæsteoplevelse? Hvordan gør data en forskel for den enkelte medarbejders opgaver og kompetencer? Og har data mon allerede gjort en forskel? God fornøjelse i Dataklubben – og velbekomme!

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!