28: Live på KL’s Datakonference - kommuner & aktiv datastyring

Dataklubben skyder sæson 4 i gang med en ”Dataklubben special” episode, optaget direkte fra scenen til KL’s datakonference. Jens-Jacob er i dagens anledning afløst af Frederik Gjørup Nielsen, specialist på kommuner og data, som sammen med Søren styrer dagens emne: Kommunernes organisering og strategiske overvejelser, når data og ledelsesinformation skal bringes i spil.    I denne episode møder du Nikolai Bülow Tronche, Chef for Forretnings- og Masterdata hos Københavns Kommune, og Thor Stig Davidsen, Afdelingsleder for Budget og Analyse i Syddjurs kommune.   Glæd dig til at høre om de kommunale digitaliseringsstrategier: Hvad kræver det at implementere digitalisering i det kommunale? Hvorfor kan kommuners dataambitioner komme til at handle lidt for meget om at sætte strøm til flere databaser og dashboards – og ikke så meget om at få mennesker til at bruge data? Og hvordan anskaffer man sig egentlig en ”license to kill” til at fjerne unødvendige data og sikre bedre datastyring?  Det giver Nikolai og Thor nogle interessante svar på i Dataklubben. Så er du nysgerrig på data, datastyring og digitalisering i kommuner, er denne episode al din tid værd!   God fornøjelse i Dataklubben.

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!